En historie om restauranten og baren, som gerne vil nå ud over den gastronomiske scenekant.

FRANCISCO er navnet på restauranten, drevet af skønne mennesker med ambitioner om at skabe madoplevelser, du kan huske.

Husets cocktailbar findes i kælderen under FRANCISCO. BARNADO er et sted, hvor du kan få et tiltrængt pusterum, og hvor du kan komme og slappe af og nyde en lækker drink i selskab med mennesker, du holder af.

Hvorfor Francisco og Barnardo?

FRANCISCO og BARNARDO er navne på to vagtofficerer fra Shakespeares verdenskendte skuespil "Hamlet, Prins af Danmark", som hotellet er også opkaldt efter. På den måde har vi skabt en rød tråd med en af byens stoltheder som det gennemgående tema.

Hotel Hamlet fik i maj 2021 ny ejer, og vi har i samarbejde med restauranten arbejdet i retning af at forene alle afdelinger i huset. Heri kom idéen til navnene, som binder det hele sammen.

Beliggenhed, Beliggenhed og Beliggenhed

Vi er beliggende i det idylliske Helsingør, helt centralt i indre by. Et stenkast fra Helsingør Station og færgehavnen. Vi har en fantastisk træterrasse på gadeplan og en skøn gårdhave, der har middagssol og sydeuropæisk stemning om sommeren.

Maden.

Ja, du gættede rigtig. Hos os er du garanteret en madoplevelse af høj kvalitet. Alle vores retter er lavet fra bunden af årstidens råvarer tilberedt af områdets bedste kokke.

Atmosfære

Vi ønsker at skabe fantastiske oplevelser, som man kan dele med familie, venner og bekendte. Hver dag bestræber vi os på at yde det allerbedste. Når vores gæster glade - er vi glade!

Vores stemning er hyggelig, og hjemlig, og servicen er på højt niveau.